Velkommen til Sydhavns-Expressens infoside.

Mit navn er Nicolai. Jeg har boet i Sydhavnen i 15 år og jeg har været cykelbud i København i 25 år. Jeg har været postbud, avisbud, grønt bud, blåt bud, rødt bud, Just-Eat bud, Hungry bud, Foodora bud og er pt. Wolt bud på 7. år. Nu tilbyder jeg også at køre for private og erhvervsdrivende i Sydhavnen.

Pris overblik:

Starttakst 20 kr
Afhentning max 5 min 10 kr
Aflevering max 5 min 10 kr
Zoneskift 10 kr
Ekstra stop 10 kr
Ventetid over 5 min (1) 5 kr / minut
Timeløn 250 kr
Administrationsgebyr (2) 20 kr
Ladcykelgebyr (3) 40 kr
Opbevaringsgebyr 40 kr
Expressgebyr 40 kr
Fakturagebyr (4) 50 kr
Kørsel udenfor zoner (5) +15 kr / km
Andre opgaver Efter aftale

(1) Gælder ikke i pakkeshoppen
(2) Ved returpakker, ordrer hvor jeg skal bruge penge, ordrer med fuldmagt, m.m.
(3) Hvis din ordre kræver ladcykel
(4) Kun for erhvervsdrivende, som vil have kredit og månedlig faktura
(5) Beregnes med Google Maps og cykel som transportmiddel

Eksempler:

Alle priser er incl. moms.

Arbejdszoner

For at undgå for mange kilometerberegninger og skæve priser har jeg lavet 3 arbejdszoner, som er afgørende for prisen:

Zone 1: Gamle Sydhavn med Mozarts Plads som centrum
Zone 2: Holmene, Enghave Brygge, Havneholmen og DSB’s område
Zone 3: Sydlige Valby, Sjælør og Valbyparken

Det koster 10 kr for hver gang jeg skal skifte zone for at køre din ordre. Du kan se de 3 zoner her

Pakkestørrelser

Hvad er forskellen på en lille og en stor pakke? Det er enkelt. Hvis jeg kan køre med din pakke på min almindelige cykel med min rygsæk, så er det en lille pakke. Hvis jeg er nødt til at bruge min ladcykel, så er det en stor pakke. Jeg vil spørge ind til størrelsen i vores telefonsamtale, så jeg kan fortælle dig hvad det koster og så jeg ved hvilken cykel jeg skal bruge.

Ved kørsel med meget store ting som fx møbler, hvor det lige akkurat kan lade sig gøre, der må vi snakke om hvad det skal koste. Den største “store pakke” er en flyttekasse. Er det noget større, du skal have kørt, så må du fortælle mig hvad du synes det er værd i forhold til at få et stort, dyrt transportselskab til at flytte det i bil. Jeg kan køre med ret store ting, men det er besværligt og det går langsomt og derfor koster det mere. Du er altid velkommen til at ringe og spørge om jeg kan og vil, hvis du er i tvivl. Hvis jeg er i tvivl, så kommer jeg gerne og kigger, og hvis jeg må sige nej, så koster det ingenting.

Åbningstider

Jeg har ikke faste åbningstider. Hvis du ikke kan få fat i mig, så er det fordi jeg er utilgængelig på det tidspunkt. Der er altid bedst chance på hverdage mellem 9 og 16. Send gerne en sms med beskrivelse af opgaven og evt. billede efter et mislykket opkald. Jeg kan så evt. svare tilbage hvornår jeg vil kunne udføre opgaven.

Prøv også gerne at ringe udenfor denne tid og i weekenden. Jeg kører som regel Wolt om aftenen og vil ofte kunne flette din ordre ind i tidsrummet 19-22. Pakkeshoppen skal selvfølgelig stadig være åben, hvis det er en pakke du skal have hentet. Det koster ikke ekstra at bruge mig om aftenen og i weekenden.

Hvordan?

Ring til mig på 91 11 67 68 og lad os tage en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig. Jeg skal bruge afhentningsinfo og leveringsinfo og vil gerne have det tilsendt på sms eller mms efter vores telefonsamtale. Jeg vil helst ikke modtage denne info mundtligt, men jeg vil meget gerne tale med dig inden du sender det til mig.

Principper og procedurer

Jeg kører ikke med skrald, våben, stoffer, kemikalier og andre ulækre, ulovlige eller farlige ting. Jeg kan heller ikke hyres til at gøre rent eller rydde op. Jeg forbeholder mig retten til at takke nej til opgaver, som jeg ikke har lyst til at udføre af den ene eller anden årsag. Du betaler 0 kr uanset hvornår i processen jeg træffer den beslutning. Hvis du har forudbetalt mig, så får du pengene tilbage.

Der er kun mig i firmaet. Når du ringer, så er det mig, du taler med i telefonen og det er mig, der kører rundt med dine ting. Jeg har ingen ansatte og ingen planer om at ansætte nogen foreløbig.

Når du bestiller mig til en opgave, så skal du være hjemme på adressen, så jeg kan hente eller levere hos dig personligt og så betaling kan ske når vi mødes.

Jeg vil ikke levere på en usikker måde ligesom DAO, som stiller pakker udenfor din hoveddør i opgangen. Hvis jeg ikke kan levere sikkert, f.eks. hvis du ikke er hjemme eller ikke er til at komme i kontakt med, så tager jeg pakken med mig igen og så koster det som en ny opgave, når jeg skal efterlevere. Du skal altså betale det dobbelte for leveringen, hvis jeg ikke kan levere personligt i første forsøg. Lad os prøve så godt vi kan at undgå det. :)

Jeg vil normalt levere indenfor en time efter din bestilling og ofte hurtigere. Hvis der går mere end en time fra jeg har modtaget info til jeg leverer, så får du leveringen til halv pris. Hvis du har måtte forlade din adresse, fordi jeg ikke leverede indenfor en time, så får du leveringen til halv pris og selvfølgelig en gratis efterlevering. Det er ikke muligt at bestille senere levering til halv pris. Ved aftale om senere levering er det stadig til fuld pris.

Vi kan godt aftale, at jeg leverer til en nabo eller en anden person, som er på adressen, hvis denne person er briefet om det og er indforstået med at betale mig for leveringen, eller hvis du har forudbetalt mig via Mobilepay.

Betaling skal normalt ske ved levering. Kontant med lige penge eller med Mobilepay eller kort. Drikkepenge og donationer for god service modtages gerne. :) Hvis du synes jeg skal have højere betaling end jeg kræver, så siger du det bare til mig når du skal betale.

Jeg lægger ikke penge ud. Hvis jeg skal bruge penge for at udføre din ordre, så skal beløbet overføres til mit privatnummer via Mobilepay, så pengene ikke indgår som en del af min betaling – ellers ender jeg med at betale skat og moms af udlægget. Ved ordrer hvor jeg skal betale noget for dig vil der være et administrationsgebyr på 20 kr.

Der er aldrig betaling for min ventetid i pakkeshoppen, uanset hvor længe jeg må stå i kø. Ved andre afhentninger eller leveringer koster det 5 kr pr. ekstra minut, hvis jeg skal vente mere end 5 minutter på at kunne komme videre. Der er altid inkluderet 5 minutter i prisen til hhv afhentning og aflevering.

Kvittering for min betaling kan sendes til dig på email. Husk at bede om at få en kvittering, hvis du ønsker det. Hvis du er erhvervsdrivende og vil have kredit og en månedlig faktura, så er der et fakturagebyr på 50 kr per faktura, da det giver mig en del ekstra arbejde ved computeren. Ingen kredit og faktura til private.

Afhentnings- og leveringsinfo

Ved afhentning af pakker fra pakkeshop skal du videresende den pakke-sms, som du har fået fra transportselskabet med forsendelsesnummer og evt. afhentningskode eller QR-kode. Derudover skal jeg bruge leveringsinfo, som du sender sammen med pakke-sms eller bagefter: Dit navn, evt. andet navn på dørtelefon, adresse, sal, lejlighedsnummer, værelsenummer osv. Det sender du til 91 11 67 68 som sms eller mms.

Ved afhentning af returpakke fra din adresse skal betaling for forsendelsen være klaret, så jeg blot skal aflevere pakken til pakkeshoppen. Min betaling sker så ved afhentningen hos dig og du skal derfor være indforstået med at betale mig før jeg udfører arbejdet. Jeg skal også bruge din email-adresse, hvis jeg skal videresende kvittering fra pakkeshoppen til dig. Hvis du er ligeglad med kvitteringen, så sparer du administrationsgebyret. Jeg beholder kvitteringen, så du kan få den senere, hvis du skulle få brug for den.

Andre opgaver

Du kan også hyre mig til at hjælpe med en opbæring eller nedbæring eller en anden hurtig fysisk opgave, som ikke kræver kørsel med noget. Det koster 30 kr + 5 kr pr. ekstra minut, hvis det tager mere end 5 minutter efter min ankomst. Du kan også hyre mig på timebasis, fx til at hjælpe med at fylde en flyttebil. I så fald koster jeg 250 kr i timen med 5 minutters pause pr. time.

100% seriøst, professionelt og lovligt

Jeg betaler skat og moms i Danmark. Alle priser er incl. moms. Din betaling går gennem Mobilt Kassesystem fra Mobilepay til min virksomhed Flexibuds konto i Andelskassen.

“Store Sydhavn”

Vi ved allesammen, at det syd-østlige Valby næsten også er Sydhavnen. Derfor dækker jeg også området, som er omringet af Gammel Køge Landevej, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard og togbanen til de samme priser, selv om det officielt hedder Valby. Jeg har også besluttet, at Havneholmen, Kaktustårnene, Fisketorvet og Ikea er med i min dækningszone, selv om det officielt hedder Vesterbro. Se zonerne her